torsdag den 7. august 2008

Uventet!

"Det ligner en by i det vilde vesten - der er øde, ikke mange folk at se. Bygninger i samme farve som den ørken der ligger i baghaven. Uventet kører en bus med 18 fremmede ind i byen og frem pipler liv fra nabolaget. Fremmede - kom og se! De fremmede køber købmanden ud af hyset - måske en hel månedsløn på 30 hektske minutter. De fremmede er venlige, smilende og nysgerrige. 1 kg kartoffler, 30 tomater, 6 klaser bananer, 8 liter sodavand, 12 kg. pasta - hvor skal de dog hen med at det? Købmanden ønsker dem go´rejse videre og roser deres ærlighed - en ærlighed der er større og dybere den hans lokale kunders. Uventet besøg, men godt besøg."

Uventet var temaet på Next Stop Syrien/Libanons sidste skriveøvelse. Uventet var det, da Next Stop, stoppede i en lille flækkede ude på landet i Syrien og købte forsyninger til det næste døgns kloster ophold. Et kloster, hvor man ikke betaler for at bo eller spise, men sammen hjælper med at hlde husholdningen. Vores bidrag var at købe masser af varer og bringe op til klosteret. Vi købte og købte og købte, og lagde alligevel kun 25 kr hver. Klosteret hedder Mar Mousa og et ligger ude i ørkenen i Syrien. Det har en lang historie og efter at have været ubeboet i mange år har en franskmand for 25 år siden genopdaget stedet og skabt et lille samfund. Om aftenen var det valgfrit om man ville deltage i atenmesse/meditation eller man ville holde stille 2-timer udenfor. Jeg selv havde utrolig god underholdning af stjernehimmelen, der blev til over os. Intet lys der generede ingen larm fra biler eller andet. Helt fantastisk!! Mænd og kvinder sover hver for sig - i hver sin ende af klosteret. Men alle sov vi på hver vores tagterasse, hvor vi kunne drømme videre over stjerneskud og stjernetegn.

Mar Mousa er snart mange oplevelser siden, men den står stadig som en af de stærkeste - ihvertfald på naturoplevelses-parameteren! Det er blevet lidt lettere at blogge, da vi nu er i Libanon. Her kan man forsøde sig med facebook og blogs, McD og Starbuck. Her er rigdom og fattigdom i stor kontrast. Saudi arabere, der lufter Ferrarier og Hummers - tja, og man kan vel også godt kalde det, at deres ellers tildækkede koner blev luftet. Man kan ihvertfald godt se på dem, at de også lader sig rive med at den mere løsslupne stemning, og lader sløret sidde lidt løsere. Libanon er et meget velfungerende samfund på overfladen, men lige under lurer problemerne. Alt handler om connections - wasta - men med et andet fortegn en Jens og Kathrines "Wasta" (som vi stadig lever højt på). Tilhørsforholdet til en milits vejer utrolig stærkt og mange er også økonomisk afhængige af militsen. Der er splittelse og utryghed, selv om nye bygninger skyder frem overalt. Meget kontrastfuld oplevelse. Vi har netop fået en introduktion ved en tysk professor på det franske universitet i byen, og kunne efterfølgende skyde løs med alle vores forundringer over landet. Snart skal vi møde en syrer, der bor her i Libanon, fordi han har blogget om styret i syrien og derfor er forfulgt i Syrien. Det bliver helt sikkert også utrolig spændende. I aften skal vi ud og spise med en organisationer vi mødtes med i går - en organisation der arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling, ihvertfald officielt set. Men egentlig er det en organisation for lesbiske. Vi var deres første besøgende udefra´- rigtig, rigtig sej oplevelse! Mere om denne organisation i senere blog!

Alt i alt oplever vi stor venlighed og åbenhed. Vi oplever ikke spændingerne og problemerne, men kan sagtens forestille os, at de er der.

Ingen kommentarer: