Next Stopperne i Damaskus lever godt og nyder de lækre lokale specialiteter. Lige om hjørnet fra hvor vi har base kan man købe friskbrygget arabisk kaffe – man får simpelthen en lille kande hvor kaffebønnen er kogt i – en meget autentisk kaffe. Lidt henne af gaden kan man få frisk presset juice og der er frit valg med frugter. Der ligger et lokalt frugtmarked lige inde bag ved med de største og lækreste grøntsager og her kan man handle med de lokale. Hvis man går til den anden side kan man få serveret de mest delikate små pizzaer af Mohammed. Ikke langt fra Mohammed ligger vores faste falafel sted. En falafel smager godt, både morgen, middag og aften og går utroligt godt med både juice og kaffe. Vi har også et fast nat-mad sted, hvor man lige kan få tre valgfrie kugler is med flødeskum og sov eller en frugtsalat. Hvis man er for doven til at barberer sig, eller bare nyder lidt forkælelse, kan man gå til barberen og få en arab-style babering. Det kræver selvfølgelig at man har lige så meget skæg at arbejde med som de yderst veludstyrede arabiske mænd. Vi er efterhånden ved at være nede med Mohammed, juice-manden, kaffe-far og alle de andre. Det er utroligt billigt, så der er absolut råd til forkælelse. Der er gå afstand til den gamle bydel, hvor man kan lade sig forvilde og forvandle. Det er fortryllende at slendre ned gennem de smalle gader og se hvordan livet går sin gang. Der er mange folkder hænger ud på gaden, særligt den ældre generation. Der bliver drukket stærk kaffe, læst dagens avis, spillet backgammon og diskuteret dagen og vejen. Her er gade caféer, hvor man kan ryge en nargila- hobble-bobble eller vandpibe…kært barn har mange navne. Og man kan købe frisk bagte chokolade-crossiner. Hvis man kommer dybere ind i den gamle bydel lukker souq’en sig om en. Der er krydder souq’en, undertøjs souq’en, slik souq’en parfume souq’en, lammeskinds souq’en og alle mulige andre skøre souq’er. I krydder souq’en ligger måske 10 nogenlunde ens krydder butikker, der konkurrer om kunderne. Midt i hoved souq’en ligger også en helt fantastisk isbar. Der er faktisk en hel institution med plads til flere hundrede siddende gæster og her er et liv af folk. Vi har ikke fået opskriften på isen, men man kan høre og se hvordan unge drenge står med store køller og hamre på isen, så den bliver en fast masse. Den serveres med pistacienødder. Der er ikke mange vestlige turister men masser af iranske turister, der besøger Ummanyade Mosken. De er klædt lidt anderledes end os backpackere og det kan blive helt find-Holger-agtigt hvis man lige bliver opfanget af en 100 mand stor iransk gruppe. Midt i krydder souq’en fører en snæver gyde ind til Damaskus’ ældste og mest velbevarede hamm’am. Denne er kun for mænd, mens kvinder går i andre hamm’am. En hamm’am er en badeanstalt hvor man rigtig kan blive skrubbet bag ørerne og vaske støvet og snavset af kroppen. Formålet er faktisk er kvitte sig det gamle hudlag og således rense sig selv. Vi var tre knægte der gennemgik den hamm’am-ske forvandling, og hvilken livsnydelse. Først bliver man iført et lagen og så går turen i sauna hvor man kampsveder snavsen ud af hudporrerne. Derefter går turen ind i det arabiske bad. Det er et dampbad med så tæt luft, at man kun kan se 1½ meter frem for sig. Der er vandhaner med koldt vand og øser så man kan nedkøle sig selv. Efter tur blev vi ledt ind til master-skrubberen, hvor hele kroppen lige fik en….kærlig hånd med skrubbe handsken. Det var vildt at se hvordan gammel hud faldt af en. Først skrub på bagsiden af kroppen, så et klap i måsen og tegn til at vende sig om, og så en tur på forsiden. Ind i dampbad igen og selv skrubbe videre, og så ind til master-massøren, der også tog godt fat. Der næst et koldt bad og så ud i omklædningsrummet til en kold cola… ja tak, det var lækkert. Omklædningsrummet var lækkert indrettet med fine siddepladser og et stort rum.
Det var også utrolig interessant at opleve den arabiske livsnyder kultur. Vi var bestemt ikke de eneste der gennemgik forvandlingen – vi havde selskab af mange mænd i alle aldre som brugte de varmeste timer af dagen på at forkæle sig selv. En ting er at vi som turister mæsker os i livsnyder kulturen, noget andet er den lokale syrer der går til baberen om morgenen, drikker kaffe og sludrer med gode venner i løbet af dagen og går i hamm’am ud over dagen for så at chille over en nargila om aftenen med noget kortspil og backgammon. Det er herligt at opleve og fedt at få lov til at nyde denne kultur. I tillæg har syrerne ikke travlt med os turister. De er rigtig ivrige for at snakke, hvis man selv henvender sig, men de er ikke på nakken af os hele tiden og vil sælge og det ene og det andet. Der er enormt afslappende at være her og vi suger til os af indtryk og små finurlige oplevelser.
Michael Seeberg
torsdag den 14. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar