God did what we couldn't do!

Darryl fra the community center fortaeller os om den skole de er ved at lave. De har indrettet en gammel lagerbygning med dorms og toiletter og et koekken og andre ting. Unge amerikanere er kommet fra hele USA for at hjaelpe med at bygge det op. Ideen er, at de unge fra Nwe Orlean skal tilbydes en uddannelse. En uddannelse som de kan bruge paa de forskellige hoteller inde i byen. Enten som maid, i koekkenet eller fx i receptionen. Inden de kommer ud paa det rigtige arbejdsmarked, skal de oeve sig i centerets bed and breakfast. De skal selv koere stedet. Her skal andre unge frivillige bo som kommer for at hjealpe med genopbygningen af lower nine. Man kan bo der for ca. 20-25 $ pr dag og saa bliver der serveret mad, gjort rent og redt seng for en, ikke ligesom i common ground, hvor man skal lave det hele selv, eller rettere sammen, men det er selvfoelgelig ogsaa gratis. Derryl vil give de unge et tilbud om at komme videre. Om de tager i mod det, er deres egen sag, men de har i hvert fald muligheden og det er det vigtigste.

Vi var inde i byen den anden dag, det var fedt, vi tog paa bar og hoerte reggae. Alle fok var saa glade og i godt humoer, mange var turister. Men ved turisterne overhovedet hvordan det staar til i lower nine? Er de klar over, at bag facaden er der stadig nogen der har det elendigt? nogle turister goer, for der koerer busser rundt i de vaerste omraader af byen fyldt med turister. Ikke alle huse er blevet ryddet op efter stormen, hvad skulle turisterne ellers kigge paa?

Haabet i lower nine kan man spotte i graesset. Bystyret har indfoert en ny lov. Hvis du ikke slaar de greas, faar du en boede. Og hvis du ikke betaler, bliver jorden konfiskeret.  De fleste er flyttet ud af byen og mange til andre stater. De har ikke mulighed for at komme tilbage og slaa greas, men de proever stadig at spare penge op til bygge et nyt hus, derfor hjaelper common ground tidligere beboere med at slaa deres graes. Der hvor graesset er groet til og ikke er blevet slaaet, er der intet haab, de har givet op, men der hvor graesset er kort og nyslaaet, er der stadig haab. Enten om en dag at vende hjem og bygge et nyt hus, eller maaske kunne saelge grunden til en god pris. 

De fleste steder er der kun trappestenen tilbage, den er lavet af beton. Her kan man se hvilket hus, der har ligget der. Er det shotgun eller dobbelt shotgun? Shotgun er byggestilen her. Husene er smalle og aflange, ligesom et gevaer. Og man kan staa paa verandaen og skyde gennem alle vaerelserne. Dobbelt shotgun har to hoveddoerre.

Spoergsmaalet alle sidder tilbage med, er stadig: "Hvorfor bliver der ikke gjort noget, hvorfor vil regeringen eller bystyret ikke hjalepe?" Vil de bare af med de fattige? God did what we couldn't do...! Nu er de sorte forvist, men hvad sker der saa nu? Bliver New Orleans, nogensinde New Orleans igen? og hvor meget kan vi egentligt goere? er det til nogen nytte at vaere her hvis der alligevel ikke er nogen, der vender tilbage? Men er der nogen, der vender tilbage hvis vi ikke er her? Det kommer nok igen ned til haabet, det haab vi ser i graesset. Et haab om en dag, at kunne faa det liv tibage, eller bare noget, der minder om det, som der var her foer stormen og oversvoemmelserne.