Vi sidder i et mødelokale hos en stor fagforening (Teamsters) i Queens. Fagforeningen Industrial Workers of the World (IWW) har lejet sig ind her, og det er her aktivisterne fra de mindre fagforeninger under IWW mødes og planlægger deres aktiviteter. En af disse grupperinger er Starbucks Workers Union (SWU), som logisk nok organiserer arbejdere hos Starbucks – dog ikke med Starbucks’ gode vilje! Her har vi talt med forskellige aktivister fra SWU og andre fagforeningsaktive i madbranchen i USA, og vi har sovet i deres hjem, spredt ud over NYC. Vi er fyldt op af indtryk.
Designerkaffe og god samvittighed?
Du kender sikkert Starbucks – lækker kaffe og god kvalitet, retrostil og hjemmebag, men samtidig et multinationalt selskab med over 100.000 medarbejdere i hele verden. Når du køber kaffe i Starbucks, køber du ikke bare kaffe, du køber også et image som en bevidst forbruger, der tænker over arbejdsforhold hos både kaffebønder og baristaer. I hvert fald i følge Starbucks´ hjemmeside:
We always figured that putting people before products just made good common sense.(…) Our relationships with farmers yield the highest quality coffees. (…) And the support we provide our baristas pays off every day. (http://www.starbucks.com/aboutus/).
Sådan siger Starbucks om sig selv og det er også det indtryk de giver den amerikanske befolkning. Dette så vi bl.a. den anden dag, da vi var en tur på Pete´s Candy Store i Brooklyn og spille bingo. To Newyorkere sad i gården og drak en øl og røg en smøg og som med så mange andre amerikanere, var de nemme at falde i snak med og meget interesserede i at høre hvorfor vi var i NYC. Vi diskuterede multinationale selskaber og deres behandling af medarbejdere. De sagde, at Starbucks jo var et af de firmaer, der behandlede deres medarbejdere godt og også sørgede for god health care. De folk vi mødte fra SWU kunne dog fortælle en helt anden historie.
En minimumsløn på 35 kr. i timen!?
Liberte og Charles fra SWU fortalte om de problemer de har og har haft med arbejdet på Starbucks. Problemer med manglende lønudbetalinger, manglende garanti af ugentlige timer, en generel elendig sygeforsikring, som ikke engang er bedre end den offentlige, om chikane og stressende arbejdsmiljø. Arbejdsløsheden i USA er høj, dette betyder, at Starbucks ikke behøver at bekymre sig om medarbejderne, de kan fyre dem efter forgodtbefindende for der kommer altid nye folk, der desperat har brug for et job. De fleste medarbejdere hos Starbucks er ufaglærte. Minimumslønnen for ufaglærte i staten New York, er 7,15 $ i timen (ca. 35 kr.) og her skal man være opmærksom på, at det er dyrt at bo i New York City, USA’s dyreste by. Det er både dyrt at betale husleje og købe mad og oven i det må man leve med frygten for at blive syg, da et hospitalsophold hurtigt kan blive rigtig dyrt uden health care insurance. En medarbejder hos Starbucks skal ikke gøre sig for store forhåbninger om at arbejde sig op til en meget højere løn end minimumslønnen, for udskiftningen er høj og næsten ingen bliver ansat på fuld tid, ifølge SWU fordi dette giver ret til health care insurance, som Starbucks skal betale.
Are happy workers more productive workers?
Filosofien hos Starbucks lader til at være, at happy workers ikke er more productive workers anyway… Charles fortæller, at en af grundene til, at folk bliver fyret hurtigt efter de er ansat, er at de bliver for trygge ved jobbet og derfor kan finde på, at kræve bedre forhold og lønforhøjelse. Hvis man bliver for gode venner med kollegaerne, er Starbucks bange for, at medarbejderne begynder at rotte sig sammen om forskellige krav eller bliver enige om at melde sig ind i SWU. Liberte fortæller, at hun flere gange har fået at vide, at hun ikke må snakke med sine kollegaer i pauserne, for chefen er bange for, at hun hverver medlemmer. Der har også været en større sag omkring fagforeningsnåle, som signalerer, at man er medlem af SWU. Cheferne i flere butikker havde forbudt medarbejderne, at bære nålene synligt for kunderne, men efter store protester, er der blevet ændret i reglementet omkring påklædning. Dette var en stor sejr, da retten til organisering er noget man skal kæmpe hårdt for i USA, også selvom det står i loven, at alle, og dermed fx. også de papirløse immigranter, har ret til at kæmpe for ordentlige forhold på arbejdspladsen. Arbejdsmarkedet i USA, fungerer anderledes end i Danmark. Minimumslønnen bliver fastsat fra stat til stat og ikke i et samarbejde mellem arbejdsgiver og fagforening som vi kender det fra Danmark. Dette betyder, at fagforeningerne har en mere anarkistisk struktur. Der er en meget større kultur for direkte aktion. Fx arbejderprotester foran Starbucks butikker, demonstrationer og strejker på enkelte arbejdspladser, samtidig med at IWW også kan hjælpe en med advoktbistand.
Kampen for bedre vilkår er dog lang, for kun ca. 13 % af den amerikanske arbejdsstyrke, er organiseret i en fagforening. For os, som jo trods alt har ret gode forhold derhjemme, kan det hele virke vildt frustrerende, som Davids kamp mod Goliath. Når så få er organiseret, og når flere har oplevet at blive fyret på grund af at de er fagforeningsaktive, hvordan skal almindelige arbejdere så få deres krav igennem hos de multinationale selskaber? Men alligevel er det meget opløftende at se hvor meget gejst aktivisterne i SWU trods alt har – solidariteten er bestemt ikke død.
For mere info besøg http://www.starbucksunion.org/ og http://www.starbucks.com/
Designerkaffe og god samvittighed?
Du kender sikkert Starbucks – lækker kaffe og god kvalitet, retrostil og hjemmebag, men samtidig et multinationalt selskab med over 100.000 medarbejdere i hele verden. Når du køber kaffe i Starbucks, køber du ikke bare kaffe, du køber også et image som en bevidst forbruger, der tænker over arbejdsforhold hos både kaffebønder og baristaer. I hvert fald i følge Starbucks´ hjemmeside:
We always figured that putting people before products just made good common sense.(…) Our relationships with farmers yield the highest quality coffees. (…) And the support we provide our baristas pays off every day. (http://www.starbucks.com/aboutus/).
Sådan siger Starbucks om sig selv og det er også det indtryk de giver den amerikanske befolkning. Dette så vi bl.a. den anden dag, da vi var en tur på Pete´s Candy Store i Brooklyn og spille bingo. To Newyorkere sad i gården og drak en øl og røg en smøg og som med så mange andre amerikanere, var de nemme at falde i snak med og meget interesserede i at høre hvorfor vi var i NYC. Vi diskuterede multinationale selskaber og deres behandling af medarbejdere. De sagde, at Starbucks jo var et af de firmaer, der behandlede deres medarbejdere godt og også sørgede for god health care. De folk vi mødte fra SWU kunne dog fortælle en helt anden historie.
En minimumsløn på 35 kr. i timen!?
Liberte og Charles fra SWU fortalte om de problemer de har og har haft med arbejdet på Starbucks. Problemer med manglende lønudbetalinger, manglende garanti af ugentlige timer, en generel elendig sygeforsikring, som ikke engang er bedre end den offentlige, om chikane og stressende arbejdsmiljø. Arbejdsløsheden i USA er høj, dette betyder, at Starbucks ikke behøver at bekymre sig om medarbejderne, de kan fyre dem efter forgodtbefindende for der kommer altid nye folk, der desperat har brug for et job. De fleste medarbejdere hos Starbucks er ufaglærte. Minimumslønnen for ufaglærte i staten New York, er 7,15 $ i timen (ca. 35 kr.) og her skal man være opmærksom på, at det er dyrt at bo i New York City, USA’s dyreste by. Det er både dyrt at betale husleje og købe mad og oven i det må man leve med frygten for at blive syg, da et hospitalsophold hurtigt kan blive rigtig dyrt uden health care insurance. En medarbejder hos Starbucks skal ikke gøre sig for store forhåbninger om at arbejde sig op til en meget højere løn end minimumslønnen, for udskiftningen er høj og næsten ingen bliver ansat på fuld tid, ifølge SWU fordi dette giver ret til health care insurance, som Starbucks skal betale.
Are happy workers more productive workers?
Filosofien hos Starbucks lader til at være, at happy workers ikke er more productive workers anyway… Charles fortæller, at en af grundene til, at folk bliver fyret hurtigt efter de er ansat, er at de bliver for trygge ved jobbet og derfor kan finde på, at kræve bedre forhold og lønforhøjelse. Hvis man bliver for gode venner med kollegaerne, er Starbucks bange for, at medarbejderne begynder at rotte sig sammen om forskellige krav eller bliver enige om at melde sig ind i SWU. Liberte fortæller, at hun flere gange har fået at vide, at hun ikke må snakke med sine kollegaer i pauserne, for chefen er bange for, at hun hverver medlemmer. Der har også været en større sag omkring fagforeningsnåle, som signalerer, at man er medlem af SWU. Cheferne i flere butikker havde forbudt medarbejderne, at bære nålene synligt for kunderne, men efter store protester, er der blevet ændret i reglementet omkring påklædning. Dette var en stor sejr, da retten til organisering er noget man skal kæmpe hårdt for i USA, også selvom det står i loven, at alle, og dermed fx. også de papirløse immigranter, har ret til at kæmpe for ordentlige forhold på arbejdspladsen. Arbejdsmarkedet i USA, fungerer anderledes end i Danmark. Minimumslønnen bliver fastsat fra stat til stat og ikke i et samarbejde mellem arbejdsgiver og fagforening som vi kender det fra Danmark. Dette betyder, at fagforeningerne har en mere anarkistisk struktur. Der er en meget større kultur for direkte aktion. Fx arbejderprotester foran Starbucks butikker, demonstrationer og strejker på enkelte arbejdspladser, samtidig med at IWW også kan hjælpe en med advoktbistand.
Kampen for bedre vilkår er dog lang, for kun ca. 13 % af den amerikanske arbejdsstyrke, er organiseret i en fagforening. For os, som jo trods alt har ret gode forhold derhjemme, kan det hele virke vildt frustrerende, som Davids kamp mod Goliath. Når så få er organiseret, og når flere har oplevet at blive fyret på grund af at de er fagforeningsaktive, hvordan skal almindelige arbejdere så få deres krav igennem hos de multinationale selskaber? Men alligevel er det meget opløftende at se hvor meget gejst aktivisterne i SWU trods alt har – solidariteten er bestemt ikke død.
For mere info besøg http://www.starbucksunion.org/ og http://www.starbucks.com/
Nina og Charlotte 2008
Ingen kommentarer:
Send en kommentar