29. Juli Jersusalem

Den gamle by i Jerusalem har vidst taget os alle med storm. I de smaa travle, snoede gader gaar kvinder ifoert luftige kjoler og toerklaeder side om side med ortodokse joeder iklaedt sorte frakker og filthatte og lange kroeller. Byen er fuld af liv og charme. Eksotiske dufte af mynte og koriander blandes med imamens kalden til boen.
Man skal dog ikke bevaege sig langt vaek fra dette omraade som indeholder nogle af joededommen og islams helligste steder, foer man maerker den anspendte stemning som ulmer under overfladen.

En konservativ rabbiner som var medlem af Rabbies for human rights viste os rundt i oest Jerusalem for at fortaelle om deres arbejde.
Vi bliver koert ud paa den andre siden af den groenne linje fra 1968 som oprindelig tilhoerte palaestinenserne, men dette omraade er nu beboet af joeder. Paa et hoejdedrag med udsigt over en dal, kan den karismatiske rabbiner fortaelle om bosaetterveje paa vestbredden der er forbudte for palaestinenserne. Han beraetter om husnedrivninger, hvor palaestinensiske familier bliver husloese begrundet med argumenter som at You can do any thing in the name of security.

Til sidst bliver vi koert hen til et hus som i sig selv giver et billede af konflikten. Vi bliver moedt af en palaestinensisk kvinde. Hun og hendes familie har boet i huset siden 1948, hvor Jordan havde kontrollen over vestbredden. Inden den tid boede der joeder i huset. For 7 aar siden blev hendes mand alvorlig syg og skulle paa hospitalet. Da hun kom hjem havde joeder besat den ene del af huset og naegtede at forlade huset. Denne situation goer sig stadig gaeldende i dag, hvor forskellige bosaettere opholder sig i den ene del af huset. Sagen har vaeret i retten og besaettelsen er blevet erklaeret ulovlig, dog uden at dette er blevet haandhaevet. Sagen kom atter i retten som nu har besluttet at det er palaestinenserne, som skal ud. Den ene dag tager den anden og familien lever hver dag med frygten for at blive smidt ud af deres hjem gennem 60 aar! Til trods for denne haabloese situation bliver vi oensket hjertlig velkommen og budt baade paa pitabroed og arabisk kaffe. Palaestinensernes evne til at bevare deres gaestfrihed og haab er utrolig tankevaekkende og et eksempel til efterfoelgelse for resten af os.