Jeg lander i hvad der forekommer mig at ligne et lettere abstrakt og beigefarvet maanelandskab, der straekker sig saa langt oejet raekker, mens jeg taenker hvor pokker er al naturen henne? Min rejseleder sidder ved siden af mig og klapper begejstret i haenderne, mens han med et meget bredt smil siger saa er vi endelig hjemme! Jeg foeler nu, at jeg er blevet trukket ind bag et tyktvaevet-aegte persisk taeppe til en verden af moskeer, mystiske krydderdufte og forunderlige, labyrintlignende, semioverdaekkede gader, der vrimler med smaa butikker, hvor saelgerne sidder og nyder en vandpibe til synet af det evigt forandrende gadebillede.
Det forekommer mig, at bag dette taeppe eksisterer kun nu'et og sanserne og alle verden problemer er som lagt i dvale. Nu skal jeg i de naeste tre uger leve mit liv i denne Alladin-verden langt vaek hjemmefra i dette mystiske og fascinerende mellemoesten.
Foelg mig paa min rejse og velkommen til min blog – Trine.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar