Goddag!
Jeg vil gerne som den aller første sende en hilsen fra Israel/Palæstina. Vi har nu opholdt os på dette smukke, varme, religiøse og meget komplicerede sted i fem dage. Hjemmefra var vi noget spændte på turen gennem den Israelske lufthavn, men det gik glat med Ninna og Klaus' falske program i taskerne. Programmet beskrev os som en gruppe småreligiøse danske studerende, med frygt for palæstinensernes terror og derfor kun interesse i at se konflikten fra Israelsk side og Israelsk grund. Vi var alle overraskede over at dette var nødvendigt. Efterhånden begynder det at gå op for os at der er noget seriøst galt i det her land/de her to lande/dette område -kald det hvad du synes.
Vi har allerede talt med op til mange sociale organisationer, grundlagt af personer med meget forskellige baggrunde. Udtalelser, drømme og forklaringer har påvirket os alle hver i sær på forskelig vis. Specielt i går da vi befandt os i en flygtningelejr midt i Betlehem fik jeg ondt indeni og gråd i halsen. Men udenpå forsøgte jeg at være glad smilende og imødekommende, for aldrig i mit liv har jeg mødt så gæstfrie og venlige mennesker som palæstinenserne. Det første engelske ord de lærer er "Welcome!"
Vores program er tæt pakket, men vi vil forsøge at skrive lidt om de forskellige organisationer her på bloggen, når vi har tid indimellem. Lige nu sidder jeg på Palm hostel i Jerusalem. Vi føler lidt at vi er kommet hjem efter at have rejst rundt på Vestbredden de sidste tre dage. Jeg trænger til et bad, for vi har ikke villet bruge for meget af palæstinensernes sparsomme vandforsygninger. Om lidt går de ultra ortodokse jøder i optog gennem byen, det skulle se specielt ud med så mange ørekrøller og høje hatte samlet på et sted. Når jeg har set lidt på dem, tror jeg at jeg vil finde et sted hvor jeg kan spise pasta med kødsovs, det kunne være virkelig nice. Jeg er faktisk allerede lidt træt af hummus.
Venlige hilsner fra Vibe

Ingen kommentarer:
Send en kommentar