"Not as seen on TV"

Foerst lige lidt blaer - saa kan vi komme til det mere serioese senere. Her er hvad vi kiggede paa mandag aften:


Og saa til det der ikke er paa tv... Lige nu befinder vi os paa et kontor i bydelen Queens, denne del af byen, er der bestemt ikke mange turister, der saetter deres ben... Vi er paa besoeg hos en organisation, der hedder Brandworkers International, der arbejder for at skabe bedre vilkaar for arbejdere, der typisk bliver underbetalt, bliver snydt for overtidsbetaling, arbejder alt for meget under uacceptable forhold osv osv... Vi skal ud og gaa med skilte og fortaelle amerikanerne, hvad det handler om, men det bliver der sikkert mere om i et senere blogindlaeg.

Andet der ikke bliver vist paa tv: Indtil videre har vi ud over at turiste rundt i denne fantastiske by, besoegt to organisationer, der arbejder med community tv og det at bruge video og dokumentarfilm som medie til fortalervirksomhed. Witness laerer organisationer over hele verdenen, at lave film der kan oplyse om brud paa menneskerettighederne. DCTV (Downtown Community TV) underviser unge fra New York i at lave programmer om deres egen hverdag eller ting de er interesserede i. Alt sammen meget spaendende og fantastiske initiativer. Se meget mere paa: www.witness.org og www.dctvny.org. Paa deres hjemmesider er der ogsaa klip fra deres film, som varmt kan anbefales!

Og saa skulle man maaske lige knytte et par ord om vores bo-situation: Vi har indtil i dag boet paa White House Hotel i East Village paa Manhattan, som kort kan siges at det lyder uendelig meget mere luksurioest end det er... Vaerelserne kan mest af alt beskrives som faengselsagtigt med et stref af klosterceller. I vaerelserne er der en saeng med ca. stoerrelse paa 55x185 cm haevet 1 meter over gulvet. Selve vaerelset er ca. 1/2 kvadratmeter stoerre end sengen. Vaerelse er maaske ogsaa at overdrive beskrivelsen, da et vaerelse typisk har fire vaegge og et loft. Paa det knap saa luksurioese White House har man fire vaegge der er to meter hoeje og saa traadnet for resten - hvilket betyder at man paa en helt saerlig maade er sammen med alle de 50 andre der bor paa etagen hele tiden. Sengens stoerelse betyder ogsaa at man bruger det meste af natten paa at vaagne af en af to ting... Enten naar man ruller ind i vaeggen - ikke saa stort problem, eller naar hoejre fod og hoejre skulder desperat forsoeger at suge sig fast til madrassen, mens resten af kroppen svaever frit i rummet i den foer omtalte en meter over gulvet - kan potentielt blive et stort problem, men indtil videre er det lykkes mig at kaste min krop tilbage paa madrassen i sidste sekund. Fra i aften aendrer bo-situationen sig dramatisk - vi skal bo hos forskellige fagforeningsaktive i Queens, saa nu skal vi rigtig til at opleve NYC!

Lad mig runde af med dagens morale (fra Williamsburg/Brooklyn):


Mange hilsner, Nanna.

Welcome to Syria – foerste blogindlaeg.

Jeg lander i hvad der forekommer mig at ligne et lettere abstrakt og beigefarvet maanelandskab, der straekker sig saa langt oejet raekker, mens jeg taenker hvor pokker er al naturen henne? Min rejseleder sidder ved siden af mig og klapper begejstret i haenderne, mens han med et meget bredt smil siger saa er vi endelig hjemme! Jeg foeler nu, at jeg er blevet trukket ind bag et tyktvaevet-aegte persisk taeppe til en verden af moskeer, mystiske krydderdufte og forunderlige, labyrintlignende, semioverdaekkede gader, der vrimler med smaa butikker, hvor saelgerne sidder og nyder en vandpibe til synet af det evigt forandrende gadebillede.
Det forekommer mig, at bag dette taeppe eksisterer kun nu'et og sanserne og alle verden problemer er som lagt i dvale. Nu skal jeg i de naeste tre uger leve mit liv i denne Alladin-verden langt vaek hjemmefra i dette mystiske og fascinerende mellemoesten.
Foelg mig paa min rejse og velkommen til min blog – Trine.

Goddag!

Jeg vil gerne som den aller første sende en hilsen fra Israel/Palæstina. Vi har nu opholdt os på dette smukke, varme, religiøse og meget komplicerede sted i fem dage. Hjemmefra var vi noget spændte på turen gennem den Israelske lufthavn, men det gik glat med Ninna og Klaus' falske program i taskerne. Programmet beskrev os som en gruppe småreligiøse danske studerende, med frygt for palæstinensernes terror og derfor kun interesse i at se konflikten fra Israelsk side og Israelsk grund. Vi var alle overraskede over at dette var nødvendigt. Efterhånden begynder det at gå op for os at der er noget seriøst galt i det her land/de her to lande/dette område -kald det hvad du synes.
Vi har allerede talt med op til mange sociale organisationer, grundlagt af personer med meget forskellige baggrunde. Udtalelser, drømme og forklaringer har påvirket os alle hver i sær på forskelig vis. Specielt i går da vi befandt os i en flygtningelejr midt i Betlehem fik jeg ondt indeni og gråd i halsen. Men udenpå forsøgte jeg at være glad smilende og imødekommende, for aldrig i mit liv har jeg mødt så gæstfrie og venlige mennesker som palæstinenserne. Det første engelske ord de lærer er "Welcome!"
Vores program er tæt pakket, men vi vil forsøge at skrive lidt om de forskellige organisationer her på bloggen, når vi har tid indimellem. Lige nu sidder jeg på Palm hostel i Jerusalem. Vi føler lidt at vi er kommet hjem efter at have rejst rundt på Vestbredden de sidste tre dage. Jeg trænger til et bad, for vi har ikke villet bruge for meget af palæstinensernes sparsomme vandforsygninger. Om lidt går de ultra ortodokse jøder i optog gennem byen, det skulle se specielt ud med så mange ørekrøller og høje hatte samlet på et sted. Når jeg har set lidt på dem, tror jeg at jeg vil finde et sted hvor jeg kan spise pasta med kødsovs, det kunne være virkelig nice. Jeg er faktisk allerede lidt træt af hummus.
Venlige hilsner fra Vibe

USA here we come!

Efter en dejlig uge på Krogerup Højskole er vi:

Mikkel, Charlotte, Nanna, Mette, Christina, Julie, Sara, Heidi, Nina Asbjørn, Jannick og Lisbeth (som desværre ikke er med på billedet) klar til at rejse til USA. De næste tre uger skal vi besøge New York og New Orleans - både herlighederne og forfærdelighederne. Det hele kommer til at foregå i en stor flok, vi skal rejse sammen, bo sammen, spise bacon sammen (undtagen vores medrejsende vegetar...), pille næse sammen, til bloc party sammen, genopbygge orkanødelagte kvarterer (eller en lille bitte del af det) sammen, hænge ud i Central Park sammen, spille bingo i Brooklyn sammen, besøge Starbucks arbejdernes fagforening sammen og meget, meget mere......

Ugen på Krogerup er blevet brugt til at sætte ramme om de forskellige Next Stop rejser. Der har været debatter om globale samfunds udfordringer i forhold til politik, religion, civilsamfund, multikulturalisme, migration og national identitet. En del tid er blevet brugt på at forberede vores tur, hvor vi skal besøge en lang række organisationer der på forskellig vis, arbejder med at skabe bedre sociale forhold i USA:

Vi glæder os til at fortælle jer alle om vores tur! Vi høres ved :-)

Next Stop

I løbet af sommeren vil 60 danskere begive sig til Mellemøsten og USA som en del af projektet ”Next Stop”.

I år går turene til USA, Iran, Israel/Palæstina og Libanon/Syrien, hvor deltagerne vil få mulighed for at komme ind under huden på USA og Mellemøsten, og forhåbentligt danne sig et andet billede af de steder, som man ofte kun kender fra mediernes ensidige fokusering på krig og ødelæggelse.

Siden 11. september 2001 har den internationale dagsorden i stigende grad kredset om civilisationernes kamp. Særligt modsætningerne mellem de muslimske, arabiske samfund og de vestlige, kristelige værdier har været genstand for et enormt fokus. Vi søger i vores del af verden ind i en lukket selvforståelse af egne værdier, der baseres på en oplevet modsætning mellem "os og dem" - den arabiske verden kontra den vestlige. Lige fra Amager til Amman begynder almindelige mennesker at tro på den dagsorden, der bliver sat af medier og politikere. Vi graver os ned og frygter det værste, men vores uvidenhed vokser, og denne uvidenhed er kimen til fremmedangst og stigmatisering.

Dette vil vi med Next Stop-projektet forsøge at ændre. Der findes nemlig et alternativ til afmagt og frygt, og vi tror på, at det gør en forskel at møde mennesker dér, hvor de er. Som danskere har vi mulighed for at rejse ud og blive konfronteret med vore forestillinger, fordomme og idealer – en mulighed, størstedelen af verdens befolkning ikke har. Det er denne mulighed, vi insisterer på at bruge med Next Stop. Vi tror på, at dialog og viljen til at forstå andre mennesker kan være medvirkende til at skabe en bedre verden og et alternativ til den dominerende aggressive, isolationistiske og krigsskabende dagsorden.

Projektet har som mål at danne et bredt og mangfoldigt netværk, der kan formidle indsigt og forståelse for levevilkår og verdenssyn blandt mennesker i Mellemøsten - og i år også i USA. Next Stop sigter på at skabe vedvarende og solide kontakter til folk, og sprede oplysning, diskussion og debat både herhjemme og i de arabiske lande. På denne måde håber vi også på at kunne skabe større forståelse for de mindretal, der bor i Danmark.

I år er temaet for Next Stop-rejserne sociale bevægelser. De forskellige rejser vil fokusere på, hvordan unges muligheder er for aktiv deltagelse i civilsamfundsaktiviteter og for dannelsen af demokratiske samfund. Dette vil sammenlignes med vore egne muligheder i Danmark – og vi kan på begge sider forhåbentligt hjælpe og inspirere hinanden, så der i fremtiden kan skabes muligheder for yderligere samarbejde mellem danske og mellemøstlige unge.

Der vil være 15-20 deltagere på hver rejse, og disse har vidt forskellig geografisk, faglig og aldersmæssig baggrund. Hovedparten af deltagerne er dog unge studerende i starten af tyverne. Inden afrejse til de forskellige destinationer har alle deltagere været på et ugelangt forberedelsesseminar på Krogerup Højskole. Denne uge var en introduktion til projektet og rejserne, og var tæt pakket med viden, debat, workshop, formidling, sprogundervisning, så man kunne blive grundigt forberedt på, hvad rejserne vil indeholde og ikke mindst tage stilling til nogle af de problemstillinger, man vil møde i Mellemøsten og USA. Desuden har deltagerne planlagt de obligatoriske formidlingsprojekter, der kan foregå både i Mellemøsten, USA og i Danmark. Med disse projekter kan Next Stop nå ud til et bredere publikum, og dermed være med til at nedbryde de mange fordomme, der er findes om de lande vi rejser i, og på den måde yderligere kvalificere debatten om USA og Mellemøsten i Danmark– og måske om Danmark i både USA og Mellemøsten.

En af rejserne går til Syrien og Libanon. Dette er to lande som på dramatisk vis i forbindelse med "Tegningekrisen" blev en del af dansk bevidsthed i kraft af de meget voldsomme angreb på de danske repræsentationer i landene. Brand og boykot prægede i længere tid det danske mediebillede af disse to lande, men dette fortæller naturligvis ikke hele historien om Syrien og Libanon. De to lande er fyldt med modsætninger, som man kun kan få indsigt i ved at besøge landene og dermed danne sig sit eget indtryk og nuancere billedet af Libanon og Syrien.

Det tager kun to timer at køre fra Beirut til Damaskus, men alligevel er der en verden til forskel. Hvor Beirut ofte beskrives som "Mellemøstens Paris" med sine dyre butikker og smarte natklubber, men samtidigt også alt for ofte har været skueplads for attentater og uroligheder, så er Damaskus og Syrien meget anderledes. Hektisk handelsliv i de gamle suq'er og et diktatur, der med jernhånd holder orden på det mangfoldige land. De moderne stater Syrien og Libanon er begge af forholdsvis nyere dato, men området og forbindelserne mellem indbyggerne går tusinder af år tilbage. De tætte forbindelser over grænserne er på godt og ondt, og især i disse år er forholdet kommet til debat, og der findes i begge lande personer for og imod syrisk-libanesisk samarbejde.

Det overordnede tema på Next Stop er sociale bevægelser, og deltagerne vil derfor møde mange repræsentanter for organisationer, der arbejder med politik, kultur, religion og rettigheder i Syrien og Libanon. Gennem disse personlige møder vil kunne erfare de forskelle og ligheder, der er mellem civilsamfundsaktivisme og socialt arbejde i Danmark og Mellemøsten – og ikke mindst mellem Libanon og Syrien.

Vi skal besøge kristne og muslimer, irakiske og palæstinensiske flygtninge, kunstnere og menneskerettighedsforkæmpere, journalister og studerende – og mange, mange andre mennesker, der engagerer sig i de samfund, de lever i. Vi vil opdage, at de lokale unge er mindst lige så nysgerrige, som os, og der vil uden tvivl knyttes personlige kontakter til syriske og libanesiske unge, som vi skal besøge, og som skal følge os i de tre uger i Mellemøsten.

De personlige møder vil være i centrum, og der vil blandt andet blive arrangeret ”lån en dansker” på Bab Touma-pladsen i Damaskus, ligesom vi vil invitere til en dansk aften for de mange lokale, vi møder. Deltagerne vil få mulighed for at komme ud på egen hånd i selskab med syriske og libanesiske unge, og vil desuden blive indkvarteret privat hos lokale familier.

Forhåbentligt kan alle disse oplevelser, møder, indtryk og erfaringer bidrage til at skabe et mere nuanceret billede af en region, som alt for ofte bliver misforstået. Forhåbentligt kan vi også være medvirkende til at give et andet billede af danskere og landet med Lurpak og karikaturer.

Beretninger om Next Stop-deltagernes oplevelser vil kunne læses i de kommende uger på denne blog.

Marie Larsen, Katrine Dichmann Christiansen og Jens Juul Petersen